Fordyrende omkostninger
08-11-2018
Byggebranchen bunder i dybe traditioner og på trods af den teknologiske udvikling, så er byggeri bundet af så mange traditioner omkring samarbejdsform, ansvarsplacering og struktur, der hver især gør byggeri utroligt ineffektivt og dermed utroligt dyrt fordi, der nu engang skal være en forretning for alle. Det betyder, at alle de enkelte aktører kender deres tidsforbrug. Ikke det tidsforbrug der burde være nødvendigt, men det tidsforbrug, som de reelt ved bliver brugt på en lignende opgave, de tidligere har udført. Den tid indeholder bl.a. ventetid på andre håndværkere og på ekstra køreture til trælasten fordi der er glemt noget i den leverance der kom i morges. Det kan også være at leverancen udeblev, fordi formanden havde glemt at bestille den. Dette er blot få eksempler på konkrete spildtimer, som håndværksmestrene i et byggeprojekt begår i større eller mindre omfang hver dag.
Man kan dog finde lignende fordyrende omkostninger i stort set alle led i den værdikæde, der tilsammen skaber et byggeprojekt. Det kan være byggelederen der ikke har styr på tidsplanen, hvilket medfører at både tømrer og maler har afsat mandskab til henholdsvis at montere, spartle og male de samme fodpaneler. Det betyder at malerens folk enten må vente, eller køre ud på en anden opgave, hvis det er muligt. Det kan også være, at arkitekten har glemt at tegne en samlingsdetalje hvilket medfører, at tømreren ikke kan færdiggøre tagfod og udhæng, før tegningerne er lavet med ekstra omkostninger til stillads mm. som følge heraf.
Bygherrens langsommelighed med at træffe beslutninger kan også være med til at forårsage ventetid eller forgæves afsætning af mandskab, som enten skal sættes til noget andet eller vente på valg af fx farve.
De forskellige eksempler viser, at der kan være mange årsager til tidsspild og dermed ekstra omkostninger. En underentreprenør skal typisk afgive en fast pris til totalentreprenøren, som igen skal give en fast pris til bygherren.
I mine øjne er netop princippet om fast pris roden til en del af de udfordringer der er og kan være medvirkende til, at projektet bliver ekstra dyrt. Alle led er nødt til at indregne ikke kun den spildtid de ved er, men også en ekstra stor risikofaktor/avance på ydelser og leverancer.
Det gør de selvfølgelig ud fra det simple princip, at det skal kunne betale sig at gå på arbejde. For at sikre dette er de nødt til at tage højde for alle de risici der er forbundet med tidsforbruget, som udgør en væsentlig del af en entreprenørs omkostninger.
Det er også årsag til en del stridigheder, fordi alle forsøger at optimere deres egen forretning.
Hele ideen med fast pris gør, at alle led i værdikæden er nødt til at indregne risikotillæg for at sikre deres eget økonomiske overskud. Projektorganisationen gør at alle har samme mål, nemlig den færdige bygning, samt en stolthed over sit arbejde. Men når det kommer til et valg mellem faglig stolthed eller ens egen økonomi, så vælger de fleste det sidste. Derfor kan et flot tegnet projekt ende i en katastrofe af byggesjusk og byggefejl, hvis opførelsen ikke sker under en vel planlagt og styret proces. Her spiller det en stor rolle hvor aktiv bygherre er i sin projektstyring og kommunikation til hele projektorganisationen.
Udfordringen med en projektorganisation er, at bygherren sjældent har adgang til alle medarbejdere i organisationen. Kommunikationen sker derfor i etaper; fra bygherre til totalentreprenør og derefter videre til underentreprenørerne som sørger for at viderebringe til deres ansatte. Når der er så mange led og projektet har en forholdsvis kort tidshorisont, så mister man ofte noget samhørighed blandt de deltagende i projektorganisationen. Det gør, at man er loyal og deltagende i den lille virksomhed, men ikke nødvendigvis over for det pågældende byggeprojekt eller den bygherre der står bag det.
I den næste del vil jeg komme ind på hvordan man kan minimere de fejl og årsager der er til ekstraomkostninger, samt hvilke alternativer der er til både samarbejdsaftale og samarbejde.
Ha' en dejlig dag,
Thomas Ørum
Effektivitet og samarbejde
01-11-2018
Styring af et byggeprojekt kan være en kompleks størrelse. I nogle kommende artikler vil jeg komme ind på nogle af de udfordringer der kan opstå, hvad årsagen er og hvordan de måske kan minimeres. Byggebranchen er kendt for sin konservatisme og mangel på udvikling. Nogen vil argumentere for, at der sker store udviklinger både digitalt, ledelsesmæssigt og på produktsiden. Dette er også korrekt - der kommer rigtig mange nye digitale styringsværktøjer, 3D optegning, og mange andre digitale løsninger, som kan forbedre et byggeprojekt. Der udvikles også til stadighed nye byggematerialer og materiel, som er mere miljørigtige og forbedrer arbejdsmiljøet. Alle tiltagene er rigtig gode, men de kan ikke stå alene. Der er mange som har eksperimenteret med forskellige samarbejdsformer, men hovedparten af de byggerier der gennemføres sker stadig med samme organisation og samarbejdsform, som man har brugt i årtier.
Bygherren hyrer en totalentreprenør til at opføre et konkret byggeri. Der bliver skabt en projektorganisation, som på mange måder minder om en hvilken som helst anden virksomhed, men adskiller sig markant, fordi det i virkeligheden er mange ”små” virksomheder, der samarbejder. Det er derfor en selvfølge, at effektivt og godt samarbejde giver større chance for effektiv og god eksekvering.
I den virksomhed som er den reelle ejer af et byggeprojekt, kan der i princippet sagtens være en enkelt ansat. Nemlig ham, eller hende som har skabt sig en formue og nu ønsker at opføre en større beboelsesejendom til enten udlejning eller salg. Det kan også være finansfolk, ejendomsselskaber og andre professionelle aktører, der i nogle tilfælde ikke har et indgående kendskab til byggebranchen. Der er ingen tvivl om, at personen der har kapitalen, har en væsentlig rolle. Dog skal man være opmærksom på, at trods man holder pengeposen eller har kendskab til businessplaner, finansiering og adgang til kapital, er det ikke sikkert man er en dygtig leder - og specielt ikke, når det kommer til at lede et byggeprojekt, som man dybest set ikke kender til.
Et byggeprojekt bliver aldrig godt uden den rigtige styring og planlægning, hvor der er en bred fokus på hele projektorganisationen. Et byggeprojekt er ikke kun den færdige bygning, hvor kvaliteten i stor grad er afhængig af styringen. Det er også en arbejdsplads mens det opføres, hvor både arbejdsmiljø, samarbejdsform, tidsterminer og mange andre faktorer har stor betydning for processen, de involverede og ikke mindst økonomien. Samling og styring af en projektorganisation er vanskeligt fordi der er så mange modsatrettede interesser. Ofte er de involverede parter i strid med hinanden. Stridigheder forplanter sig ofte op og ned i organisationen og kan lamme hele organisationen.
Det første skridt er derfor at forstå sammenhængen mellem sig selv som bygherre og sine samarbejdspartnere, samt hvor det er muligt at effektivisere sit arbejde.
God arbejdslyst,
Thomas Ørum